Eksklusion fra andelsboligforeningen indebærer, at man mister sit medlemskab i andelsboligforeningen, og at ens andelsbolig bliver tvangssolgt.

Der findes ingen generelle regler for, hvornår der kan ske eksklusion. Svaret findes alene i foreningens vedtægter, som kan være vidt forskellige fra forening til forening. Det er dog ofte de samme eksklusionsårsager, der går igen.

Eksklusionsårsagerne kan dog være mange flere. Det afhænger helt af vedtægtens konkrete indhold.

Når en andelsboligforening foretager eksklusion af en andelshaver, vil andelshaveren typisk modtage et brev herom fra bestyrelsen, administrator eller foreningens advokat. Af brevet vil fremgå, at der er sket eksklusion, og der vil blive stillet krav om, at andelshaveren flytter inden en nærmere fastsat (kort) frist.

Imidlertid er sådanne eksklusioner i mange tilfælde uberettigede. Det er derfor vigtigt at søge advokatbistand hurtigst muligt. Forholder man sig som andelshaver passivt, risikerer man, at foreningen med Fogedrettens bistand gennemfører en effektiv udsættelse, hvilket indebærer, at man bliver smidt ud af sin lejlighed.

Der kan være mange årsager til, at en eksklusion er uberettiget. Foreningen kan under selve eksklusionsprocessen eller forud for have begået formalitetsfejl, der gør eksklusionen ugyldig. Dernæst kan det grundlag, hvorpå andelsboligforeningen støtter eksklusionen, være utilstrækkeligt.

I det følgende er nogle eksempler fra sager, som BOIBYEN.DK har ført for andelshaveren, og hvor eksklusionen blev fundet ugyldig af Fogedretten eller Boligretten:

Andelshaveren var i restance med boligafgift for april måned. Som følge heraf foretog foreningen eksklusion. I et brev forud for eksklusionen skrev foreningen imidlertid til andelshaveren, at restancen skyldes manglende betaling af boligafgift for juni og juli, for hvilke måneder andelshaveren havde betalt boligafgift. Henset hertil bestemte Fogedretten, at foreningen ikke på tilstrækkelig vis havde specificeret restancen, hvorfor eksklusionen var ugyldig.

Andelshaveren have gennem en årrække uberettiget parkeret sin barnevogn i opgangen samt anvendt ejendommens fællesarealer til opbevaring af private ejendele, herunder løbehjul og cykler. Boligretten bestemte, at der ikke var sket tilsidesættelse af god skik og orden fra andelshaverens side i et sådan omfang, at andelshaverens fraflytning var påkrævet. Eksklusionen var derfor ugyldig.

Andelshaverens handicappede dreng på 8 år larmede, når han var hjemme, idet han udsendte høje skrigelyde samt hoppede og løb meget rundt i lejligheden. Boligretten udtalte, at det ikke var godtgjort, at der var tale om uacceptabel støj til væsentlig gene for andre beboere, hvorfor eksklusionen var ugyldig.

Andelshaveren havde flere gange røget hash på ejendommen. Fogedretten udtalte, at der ikke var godtgjort, at andre beboere havde været generet herved. Derfor var eksklusionen ikke gyldig.

Andelsboligforeningen ekskluderede andelshaveren på grund af manglende beboelse. Under Boligretssagen forklarede andelshaveren, at hun arbejde meget og derfor sjældent var hjemme. Flere beboere, der var vidner i sagen, forklarede, at de aldrig så andelshaveren, at hendes postkasse ofte var fyldt, og at hun var svær at træffe. Boligretten udtalte, at det ikke herved var bevist, at andelshaveren ikke benyttede lejligheden som bolig. Eksklusionen var derfor ugyldig.

Har du spørgsmål om eksklusion, eller har du behov for bistand herom, så kontakt advokat Henrik Palmkvist på tlf. 22 51 35 04 eller hp@boibyen.dk.

Bemærk, at der er stor sandsynlighed for, at man som andelshaver kan få dækket sine udgifter til advokatbistand m.v. i en eksklusionssag ved retshjælpsforsikring eller ved fri proces.